Fri os for en bro

Bjert-Stenderup Avisen
Nummer 11, 15. årgang, November 2009

Læserbrev af Erik Lund, medlem af Kolding Byråd for socialdemokraterne, skriver:

Gruppen med Merete Popp i spidsen stiller spørgsmål til politikernes holdning,vedrørende broen sydover og dermed asfalt henover Stenderup-halvøen og derved beder hun også om min holdning.

Den har ikke ændret sig. Der skal ikke være en bro og dermed ikke noget asfalt på en stor del af Stenderup-halvøen.

Kære Merete og øvrige i gruppen imod en sydlig Lillebæltsforbindelse:

Broen passer ikke ind i vores departement.
Den er bedst ved siden af den nuværende Lillebæltsbro. Det er min helt klare mening, at sådan må det være, og sådan må det blive. Det er meget muligt, at nogen fortsat kæmper for at broen skal gå sydover, men så er jeg overbevist om, at de kæmper forgæves, fordi de kæmper mod alle de myndigheder, der er til for at bevare naturen – vandet, engene, skovene, dyrene, fuglene og give os mennesker lidt fred og ro. Det trænger vi til i en travl dagligdag. Her må loven være lavet for at blive holdt.

Konklusion: Broen skal placeres ved siden af den nuværende Lillebæltsbro, og ingen andre steder. Det er min mening og den er ikke til at ændre.

Comments are closed.