Fællesspisnings favoritter

   

webmaster har smagt alle retter på denne side, mums.

 

A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

 

A

AGURKESALAT  FØNS.

 2 agurker skæres i skiver, tykt eller tyndt alt efter smag og behag,
saltes godt med groft salt i en lille time. De knuges og kommes i en lage som består af
1 dl. eddike,1 dl. vand. ca 4 spsk. sukker og et stort bundt hakket dild.
Agurkerne trækker i lagen helst et døgn.
Holder sig i køleskab i en uges tid.

Hilsen Erik og Tom

E

Erik's småkager

2 dl sukker, 2 dl mel, 2 dl havregryn, 1 dl rosiner, 1 dl dadler i små tern, 1 æg, 1 spsk. mørk sirup,
1/4 tsk. natron, 1 tsk. kanel, 1 tsk. vaniljesukker, 160 g smør eller margarine.

Det hele æltes sammen på en gang og sættes på en plade med 2 teskeer.
Bages ved ikke for stærk varme, cirka 150 grader, i omkring 20 minutter.
De flyder ud, men bliver ikke helt tynde. Cirka 70 stk. af portionen.
Dadler kan erstattes af abrikoser, figner eller tørret tranebær.

Erik Larsen, fællesspisning april 2012

G

GRÆSKARSUPPE

 ½ kg. græskarkød, gerne hokkaido

2 løg

2-3 cm frisk ingefær

1 tsk spidskommen

1 tsk korianderfrø

1 hakket rød chili eller

1 tsk rød thai karrypasta

Salt og peber

Skræl græskarkød, løg og ingefær og skær det i tern. Svits alt i olien. Kom spidskommen, koriander i
gryden sammen med chili/karrypasta. Det må ikke blive brunt. Hæld bouillon ved og lad det koge
stille og roligt, til græskarkødet er helt mørt. Blend det hele, smag til med salt og peber,
kom evt. en sjat mælk/fløde i. Kan serveres med en klat iskold fromage frais/cremefraiche.

(Jette Erichsen, fællesspisning nov. 2010)

 

J

Johannes's sild

Ferske sildfilet'er vendes i mel steges på panden,
efter stegning deles de i 2, på langs, når de er kølet lidt af (lune)
hældes
marinaden over dem.

Marinade:

1/2 dl salatolie, 1 dl. tomatpuré, 3 spsk. edikke, 5 spsk. sukker, 3 tsk. karry,

1/2 spsk. fransk sennep, smag til med salt og peber.

(Johannes Kristensen's opskrift, nedskrevet af Lis Hansen, julen 2010)

 

Jyttes Julesild

Et stort glas marinerede sild, helst gammeldags modnede.
Skær filetterne i små tern ( 1 1/2 cm ), hak løg fint.
Mængden af sild og løg er ca. 1 til 1.
 
Marinade:
1 1/4 dl tomatpuré, 2-3 spiseske sukker, 1/2 teske stødt nelliker.
Blandes og varmes op i en kasserolle til det bobler (bliver mørkt),
marinaden køles af og blandes med sild og løg.

Velbekomme !
 
Det vil glæde mig meget hvis disse sild bliver kaldt Jyttes Julesild, da min mor (Jytte) lavede dem til jul.
Det er dejligt at kunne sætte sig spor 30 år efter sin død.

(Tom Gerdes, fællesspisning dec. 2010)

 

N

RØDVINSMARINERET NAKKEKAM

 1½-2 kg nakkekam marineres et køligt sted ca. 1 døgn i en lage af:
1 fl. rødvin, 1 finthakket løg, ½-1 dl. soja, hakket persille
salt, peber.
Vend nakkekammen af og til hvis den ikke er helt dækket af marinaden.

Steges 1½-2 timer i ovnen ved ca. 180-200 grader.

Hæld lidt vand ved stegen.

Marinaden hældes i en gryde og koges godt ind (langsomt og længe).
Skyen fra stegen + lidt piskefløde blandes i. Jævnes evt.

Stegen er også fin at grille (Weber).

(Anne Lise Olsen, fællesspisning nov. 2010)

P

Præsteengens Pandekager 

2 ½ dl mel, 3 dl mælk, 3 æg, 3 ss. olie, salt,
sukker, vanilje, kardemomme
og evt. citronskal.

Pisk mel sammen med mælk til en jævning uden klumper.

Tilsæt æg, olie, salt, sukker, vanilje m.v.

Held og lykke med at bage 10-12 tynde pandekager.

(Jakobsen fællesspisning feb. 2011)

 

S

SKOVTURSSUPPE

 

15 G. MARGARINE, 2 STK LØG, 500 G HAKKET OKSEKØD

2 SPSK MEL, 1,5 L SUPPE, 1 DS TOMATER MED KRYDDERIER

2 TSK PAPRIKA, 1 TSK SALT, LIDT PEBER

2 STK PORRER, 1 STK GULEROD, 1 STK GUL PEBERFRUGT

1 STK RØD PEBERFRUGT, 1 DL HAKKET PERSILLE

 

Smelt margarinen i en gryde og svits de hakkede løg deri.

Tilsæt kødet og brun det med. Når kødet er brunet og skiller, røres melet i.

Suppe, flåede tomater, paprika, salt og peber tilsættes.

Retten småkoger i ca. 15 min.

Tilsæt skiveskåret porrer og gulerødder samt peberfrugt i tern sammen med hakket persille.

Lad suppen koge yderligere i 10 min.

Smag til med salt og peber. Serveres med brød til.

 

W

Weber kulgrill 57 cm sort one touch gold