Føns, den 22. maj 2007

 

 

Indsamling til Victor og Berthel

 

Som beboere i et lille lokalsamfund er vi naturligvis alle dybt berørte, af den tragiske hændelse søndag morgen, der brutalt rev Iben og Jesper væk fra deres to drenge Victor og Berthel på henholdsvis fire og seks år.

 

Vi ønsker inderligt at udtrykke vores dybeste medfølelse med alle de efterladte, og i høj grad også at Victor og Berthel som store drenge vil få en fornemmelse for hvor meget vi føler med dem, lige her og nu, i sorgens stund, en medfølelse de naturligt med deres unge alder, endnu ikke har mulighed for at begribe.

 

Derfor har vi taget initiativ til en indsamling, der skal betragtes som en solstråle drengene kan nyde varmen af senere i deres liv. Vi ønsker nemlig med denne indsamling at drengene kan opnå muligheden for at få opfyldt deres inderste drømme når de vokser op – det kan måske være ønsket om at tage på rejse ud i verden, studere deres passioner, hjælpe andre eller noget helt fjerde – det er sådan set uvæsentligt i dag. Vi er ikke i tvivl om at pengene vil blive brugt rigtigt, på det rigtige tidspunkt og til det der føles helt rigtigt for drengene. Og vi håber at de vil fornemme vores varme ønsker og tanker for deres fremtid, når de engang tager hul på at leve deres drømme ud.

 

Middelfart Sparekasse har med et stort hjerte støttet idéen, ved at oprette en konto til Victor og Berthel, hvorpå de har tilbudt at give 10% i rente de første 10 år, af det beløb som bliver indsat i løbet af de første 10 dage indsamlingen løber.

 

Det er vores håb at så mange som muligt vil støtte op om idéen, og selvfølgelig gerne så hurtigt som overhovedet muligt. Dermed får vi skabt en solid platform, der støt kan vokse, til tiden er rigtig for Victor og Berthel til at bruge af pengene.

 

Vi håber I vil være med og indsætte et beløb på drengenes konto i Middelfart Sparekasse:


reg. nr.: 0755  kontonr.: 322 378 9624


Sender man en check, skrives den ud til Berthel og Victor, kontonummer skrives på bagsiden

send den til Middelfart sparekasse, Algade 69, 5500 Middelfart.

Bidrag fra udlandet:  Swift address: FIONDK 22  Iban number: DK 02 07 55 32 23 78 96 24

TAK

 

Indsamlingen starter officielt onsdag, den 23. maj kl. 18:00 til fællesspisningen på Føns Skole, men beløb kan allerede nu indsættes på kontoen, eller afleveres til undertegnede, der så vil sørge for at sætte pengene ind.

 

Hvis I har nogle spørgsmål til indsamlingen er I velkomne til at kontakte:

 

Mette Genz

Jydekrogen 12, Føns

5580 Nørre Aaby

Telefon 64 42 31 42 / 60 95 60 69